Projekt Nostalgia

 

MorfarsMoustache.dk fik i 2016/2017 tildelt LAG-midler til igangsættelse af Projekt Nostalgia. Projekt Nostalgia omfavner forskellige aspekter af historisk formidling i Region Sjælland. Herunder kan du se de muligheder vi kan tilbyde dig. For mere information - kontakt os endelig på tlf. 30282304.

 

Hukommelseskufferten
MorfarsMoustache.dk tilbyder hukommelseskufferter. 
Vores hukommelseskufferter henvender sig til plejehjem og andre institutioner som arbejder med den ældre generation eller demensramte.  
Kufferten er spækket med sager fra ”de gode gamle dage", designet specielt til at kickstarte genkaldelsessamtaler, såvel borgere i mellem som mellem beboer og plejer.

Kufferten vil indeholde tidstypiske effekter fra perioden ca. 1920erne til 1980erne. Og der kan laves både en herre-, en dame- og en unisexudgave - alt efter ønske.

Hukommelseskufferten er det første år GANSKE GRATIS, idet projektet er støttet af LAG-midlerne—Region Sjælland; udenfor regionen tillægges dog forsendelsesomkostninger.

Herefter kan tegnes et abonnement, hvilket vil bekoste 250 kr. i kvartalet (ex. moms) + evt. forsendelsesomkostninger. Ved dette abonnement vil man kunne vælge at få fornyet kuffertens indhold hvert kvartal eller halvår.

Vejledning er vedlagt i kufferten, samt MorfarsMoustache.dk vil stå til rådighed for udvidet vejledning.

Historieundervisning

MorfarsMoustache.dk tilbyder historieundervisning til alle folkeskolens klassetrin

Dette gøres gennem skuespil, foredrag, opgaver, udklædning og afprøvning af tidstypiske klenodier i den pågældende klasse på det pågældende klassetrin, som led i historieundervisningen; tilbuddet stykkes sammen efter behov.

OG VIGTIGST: LAG-midlerne er givet til en 1 årig testperiode, hvor dette tilbud altså er FULDSTÆNDIG GRATIS!

Alle formidlingstilbud lever naturligvis op til Fælles Mål og bistås af lærer og forfatter, Jesper Manniche; uddannet ved Holbæk Seminarium 2007.

Hvad tilbydes?


·
Klassisk foredrag om ønsket tidsalder i perioden ca. 1900 - 1990erne; krydret med. f.eks. powerpoint, opgaver, tidstypisk påklædning, og finurligheder (som alle må prøves), rollespil m.m.


·
Gammeldags skole - her taler vi om en times gammeldags skole med udklædt lærer (rollespil/storyline). Eleverne bedes komme i sort og hvidt, samt får udleveret tavle og griffel.


·
Opstilling - f.eks. i hal - med tidstypiske artefakter fra forskellige årtier, som eleverne kan gå på skattejagt i ved hjælp af et opgavehæfte.


·
Historisk historiefortælling - tager sit afsæt i tidskarakteristisk børnelitteratur jf. emne.

Kunne dette have din interesse, så kontakt os endelig på tlf. 30282304.

 

Iværksætteri-foredrag
At være iværksætter behøver ikke handle om, at nå millionen først eller om at opfinde noget helt unikt.

At være iværksætter handler i lige så høj grad om at skabe noget bæredygtigt; bæredygtigt for DIG! At skabe en forretning, der udfylder eller forbedrer et eksisterende behov og samtidig giver dig ”smør-nok-på-brødet” og glæde nok i sindet til at opfylde DIT ønske om et meningsfyldt arbejdsliv!

Rikke og Jesper Manniche stiftede i 2008 vintage webshoppen, MorfarsMoustache.dk; en shop, der udfyldte et behov og som gav ”salt-til-ægget”.

MorfarsMoustache.dk tilbyder GRATIS at komme ud til netop din institution, og give et foredrag omhandlende vores bud på hvordan man bliver en bæredygtig iværksætter.

Kontakt os på tlf. 30282304.