• Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 14 dages fortrydelsesret

Hvem er vi?

Elsker du også vintagetøj?

SÅ er du kommet til det helt rette sted! Vi har nemlig en kæmpe passion for vintagetøj!

- Endda så meget at vi har gjort det til vores levevej!

Vi har altid haft en stor interesse for genbrugstøj! Og igennem årene udviklede det sig til en nysgerrighed  og passion for tøj fra alle tidsaldre!

Det kan nemlig noget helt særligt! De unikke og originale modetendenser fra hvert årti! De skønne detaljer, og de små tidslommer der indimellem gemmer sig i tøjet! 

For os er det ikke blot tøj – men små stykker historie!

 

Vi er ikke fejlforskrækkede..

Rikke startede webshoppen i 2008 og Tine kom med på rejsen i 2015. Og ja vi er søstre! :)

Vores filosofi har altid været, at kunne tilbyde et stort og spændende udvalg af originalt vintagetøj til hele familien!

Vi er ikke specialiserede i et bestemt årti. Men er derimod fascineret af de muligheder og udtryk som vintagetøj fra forskellige årtier kan have, når de mixes på kryds og tværs!

Måske har du ikke noget imod at dit tøj har levet et liv før? Vi er i hvert fald ikke fejlforskrækkede! 

Små ”fejl”, pletter og reparationer, synes vi kun er med til at sætte fantasien i gang om hvilke oplevelser det måske har haft!

Vi sørger dog altid for at oplyse dette ved hver vare, så du ikke får nogen overraskelser!

 

Tænker du også på miljøet?

Udover unikt og lækkert vintagetøj, så er du også med til at tænke på miljøet når du handler genbrug!

Tøjet får nemlig lov til at leve længere! Samtidig forsøger vi som virksomhed, at tænke miljøvenlighed ind så meget som muligt i den daglige drift!

Det kan du evt. læse mere om lige HER.

 

Hold dig opdateret!

Du kan altid holde dig opdateret om nye drops, konkurrencer, hverdagen på vintage-kontoret  og meget mere, hvis du følger os på enten Instagram eller Facebook

Eller du kan modtage et lille nyhedsbrev fra os et par gange om måneden! Her er der ind i mellem også særlige nyhedsbrev-treats! Du kan tilmelde dig lige HER.

 

Er du kostumier?

Så har vi efterhånden også mange års erfaring i at samarbejde med kostumierer til både film, teater og tv produktioner!

Vi har et stort vare lager der ikke er repræsenteret på webshoppen! Du kan evt. læse mere om hvad vi tilbyder lige HER.

 

Til sidst vil vi bare lige sige tak til dig der følger og handler hos os!

Som lille virksomhed værdsætter vi hver en ordre, like og deling utroligt højt!

 

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har nogen spørgsmål eller andet på hjerte!:)

 

Kærlig hilsen 

Rikke og Tine.

 

 

RIKKE

"Jeg startede webshoppen op i 2008 men interessen for vintagetøj har altid været der.

Jeg er uddannet i en tøjbutik, og har derudover en uddannelse i Retail Management fra TEKO.

Jeg elsker at være min egen chef, at være kreativ på de sociale medier og at dykke ned i alle de spændende fortællinger/historier som vintagetøj kan tilbyde. 

Som person holder jeg af alt der er lidt skævt og skørt; jeg synes det er dejligt når noget stikker ud fra normen." 

 

 

TINE

"Jeg har været ansat siden 2015, men har fulgt med på sidelinien lige siden Rikke startede webshoppen op.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet indenfor faget i 10 år.

Jeg har altid været kreativ og elsker at tænke ud af boksen, og det har jeg helt sikkert taget med mig i arbejdet hos MorfarsMoustache.dk.

Jeg elsker at reparere de fine gamle vintage sager så de kan leve videre og jeg elsker at lave spændende videoer til vores SoMe profiler!"