• Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 14 dages fortrydelsesret

Et 600 år-gammelt mønster.. du sikkert har i dit klædeskab!

oprettet d.

 

Vi har højst sandsynligt alle et stykke tøj liggende i skabet med dette mønster.

Mønsteret som er et af de mest benyttede mønstre i verden! Det kan fås i millioner af forskellige farver og udtryk, og er i nogle tilfælde ikoniske.

Hvad snakker Morfar dog om?

Nemlig…. selvfølgelig BLOMSTER-MØNSTERET!           

                                

                                           
Billedresultat for free flower clipart transparent backgroundHistorien bag.:

Blomster-mønsterets historie er gammelt og stammer helt tilbage fra før 1400tallet, hvor der i østen blev vævet eller broderet smukke blomstermotiver i f.eks. kimonoer eller andre af datidens tekstiler. Disse havde ofte bestemte symbolske betydninger. I Japan var f.eks. chrysanthemum blomsten især populær og blev her et symbol for solen eller den kongelige familie.                                   

I 1400-1500 tallet blev de smukke blomstrede tekstiler importeret fra østen til Europa, hvor det hurtigt blev populært. Det var meget dyrt og det blev derved et status symbol at eje tekstiler med det unikke mønster.

Under den industrielle revolution omkring 1760-1820 kunne mønstrene blive fremstillet hurtigere og nemmere. Det blev derfor mere tilgængeligt for alle samfundslag og spredte sig hurtigt globalt.

 

 

Morfar har også en masse blomster på lager - herunder kan du se blomsternes udvikling i moden gennem de sidste 100 år.

 

Blomster i det 20. århundrede (i store træk)

Blomster-mønsteret har haft forskellige udtryk de sidste hundrede år. Hvert årti har haft tendenser indenfor blomster-mønster-moden og dem kan du læse lidt om herunder. 

 

1910/1920erne

1910erne startede med ”dæmpede” og ”pæne” små blomster i sarte farver. I 1920ernes blev blomsterne påvirket af Art Deco-bevægelsen som gav blomsterne mere rene, geometriske linjer.

Stofprøve-bog fra 1929. Billede er lånt fra Wikimedia Commons.

 

1930/1940erne

Op igennem 1930erne og 1940erne kom blomster i delikate, feminine farver; specielt i form af et lille ”blomster-hav” på ensfarvet bund blev populær. Blomsterne blev nu også et symbol på noget ”rent” og ”rart” for de hjemvendte soldater da krigen sluttede. Blomsterne kom nu også på hatte, brocher og andet tilbehør.

Vintage kjole fra 1940erne

Blomstret kjole fra 1940erne; blomsterhav på ensfarvet bund (ca. str. 44/46) - kjolen er tilgængelig her, så længe lager haves.

 

1950erne

I 1950erne blev blomsterne store og dominerende i ”New Look”-moden på de store skørter; gerne med en matchende taske eller sko.

Vintage housedress fra 1950erne

Blomstret vintage "housedress" fra 1950erne med store flotte blomster (ca. str. 42) - kjolen er tilgængelig her, så længe lager haves.

 

1960erne

Flower Power-begrebet fik sit indtog i 1960erne med blomster i alle afskygninger og i sprudlende, glade farver.

To-delt sæt fra 1960erne; flower power kjole i glade farver (ca. str. 36) - sættet er tilgængeligt her, så længe lager haves. 

 

1970erne

Op igennem 70erne hittede blomstermønstre stadig stort, men farverne blev efterhånden mere ”naturlige” og ”afdæmpede”.

Maxikjole fra 1970erne i en mere naturlig og rolig farvekombination (ca. str. 38) - kjolen er tilgængelig lige her, så længe lager haves. 

 

1980erne

1980erne bød på blomster i både markante former med kontrastfarver, men også pastelfarver blev et hit.

Blomstret vintage kjole fra 1980erne i stærke farver (ca. str. 42) - kjolen er tilgængelig lige her, så længe lager haves. 

 

1990erne

I 1990erne blev blomstrede viskosekjoler et must-have; enten småblomstrede eller få blomster fordelt på ensfarvet bund.

Blomstret viskose-kjole fra 1990erne (ca. str. 38) - kjolen er tilgængelig lige her, så længe lager haves. 

 

Der er blomster til enhver smag - hvilken blomst er du til? :-)

 

 

Kilder: 

https://startupfashion.com/fashion-archives-floral-fabrics/ 

https://www.seamwork.com/issues/2015/04/a-century-of-american-florals


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar