• Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 14 dages fortrydelsesret

Grøn Fredag

oprettet d.

 

Fredag d. 23/11 fejrer Morfar Grøn Fredag!

 

"Green Friday" er en miljøvenlig pendant til Black Friday. Og hvor hippie-agtigt det end klinger, så er det altså ikke fordi Morfar er modstander af et godt tilbud - tværtimod - det er jo perfekt at kunne købe det du mangler til en god pris.

Det du mangler. 

Og ikke en del af den bunke der havner bagerst i dit klædeskab og aldrig får set dagens lys. Den danske forbuger køber faktisk i gennemsnit 16 kilo tøj om året, men 5 kilo af det bliver aldrig brugt!

 

Vi kunne komme med en lang liste af uhyggelige facts om vores stigende tendens til at "forbruge"; men du kender dem sikkert allerede. Så lad os springe til kernen i dette indlæg. 

 

Morfar har nemlig selv valgt at investere i noget mere farverigt end sort på denne fest af en forbrugsdag. Nemlig noget grønt i ordets aller-bogstaveligste forstand - et stykke dansk natur! Vi har valgt at donere 50% af fredagens omsætning til "Den Danske Naturfond". 

 

Den Danske Naturfond køber, beskytter og genopretter natur i hele Danmark. Mange vilde dyr og planter som tidligere var almindelige, er i dag truet, fordi deres levesteder forsvinder. Derfor ønsker Morfar at sikre mere grønt i det grønne; naturen har givet og giver os hver eneste dag grobund for vores eksistens.

 

Vi skylder Moder Jord og fremtidige generationer en grøn fremtid - Ikke en sort en af slagsen, der alligevel ender bagerst i klædeskabet.

 

Til slut; grøn har mange nuancer, og genbrug er bestemt også en af dem :-) 

 

Glædelig Grøn Fredag derude!

 

 

 

 

Du kan læse meget mere om Den Danske Naturfond lige her.

 

Kilde: https://faktalink.dk/tojspild

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar