• Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 14 dages fortrydelsesret

Et vidunderligt vintage-år!

oprettet d.

2018 er ved at være fortid og et nyt år står for døren.

 

Det har været et fantastisk vintage-år for Morfar; vi har haft rygende travlt! Og det er fantastisk! 

 

I november kunne vi fejre 10-års fødselsdag, og hvis vi reflekterer hele 10 år tilbage - så kan vi virkelig mærke at der er sket en forandring. Ikke kun hos Morfar; men i hele Danmark.

Der har været en ulmende interesse for vintagetøj og genbrug generelt, men det er gået enormt stærkt de sidste par år. Vi har mærket en markant stigende opmærksomhed på kort tid, som er kommet samtidig med den øgede fokus på miljøvenlighed i alle ordets facetter; madspild, økologi, plastik osv. Og her i slutningen af december fik vi bekræftet vores fornemmelser, da man i en artikel i Politiken kunne læse om et "historisk skift i genbrugskulturen".

Røde Kors, Kirkens Korshær, Mødrehjælpen og DBA.dk der tilsammen driver mere end 500 genbrugsbutikker landet over, melder alle om markant stigende omsætning i december. Der er blevet købt flere pakkekalendergaver, raflegaver og julegaver i genbrugsbutikkerne - og som artiklen fortæller: "det er blevet mere smart og bæredygtigt at give brugte julegaver, hvor det tidligere var pinligt, skamfuldt og socialt uacceptabelt". 

Googler du emnet, vil du kunne læse meget mere om den stigende tendens. 

 

DÉT er virkelig den største julegave, vi kunne få ( - altså lige efter verdensfred og sobre omgangstoner på Facebook). - At danskerne efterhånden er begyndt at få øjnene op for fordelene ved genbrugstøj/ at tage afstand til brug-og-smidvæk; og ja, specielt danskerne, for vi er faktisk det land i Norden, der har det største tøjforbrug! 

Og det er ikke kun, fordi tendensen vil give os endnu større muligheder for at fortsætte med at leve af det, vi holder allermest af, nemlig at sælge vintagetøj, men i ligeså høj grad, fordi det er blevet en særdeles vigtig mærkesag for os at passe godt på Moder Jord. Og lige præcis det, bringer os frem til et af Morfars mest personlige nytårsforsætter: 

 

- 2019 vil blive året, hvor vi vil gøre vores ypperste for at være endnu mere miljøvenlige, end vi er i forvejen. 

 

Vi gør allerede alt hvad vi kan, men ved hjælp af dig kan vi blive endnu bedre. Har du f.eks. en ide til et lækkert miljøvenligt mærke vi kan forhandle, en ny revolutionerende bæredygtig emballage-metode eller er du/kender du nogle indenfor vores felt vi kunne samarbejde med (blog el. lign) - så fortæl os det endelig! :-) 

 

Til slut vil vi da lige tilføje, at vi glæder os HELT VILDT til et nyt og spændende vintage-år! Vi har store ambitioner om at klæde Danmark endnu mere vintage-smart på i det nye år, og vi har et kæmpestort varelager som bare venter på at få nyt liv! :-)

 

PAS PÅ HINANDEN og opfør jer ordentligt derude!

 

Kærlige vintage og nytårs -hilsner fra 

Team Morfar

 

 

Kilder

https://politiken.dk/forbrugogliv/art6927110/Nu-l%C3%A6gger-vi-genbrugsgaver-under-juletr%C3%A6et?fbclid=IwAR3UbigGOQKZdpqqCuWXsMhLkL96C38aERHyUXRJBNbI7C1bUmUI3_R_KqE

https://politiken.dk/indland/art5887523/Vi-k%C3%B8ber-16-kilo-t%C3%B8j-om-%C3%A5ret-men-lader-knap-fem-kilo-ligge-i-skabet

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar