• Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 14 dages fortrydelsesret

De skønne skønhedsfejl

oprettet d.

Måske har du set, at vi her på webshoppen har en kategori, vi kalder ”rodekassen”?

Måske har du allerede luret, at det er i denne kategori, vi sælger 2. sortering?

Her finder du vintagetøj som har fejl eller mangler, og som vi desværre ikke har tid til selv at reparere, men som bestemt stadig har gode muligheder for at kunne leve i mange år endnu. Enten ved at blive båret, som det er med lidt småskavanker, eller ved at få lidt ekstra kærlighed.

Hvis vi nu lige skal være helt ærlige – som virksomhed – har vi faktisk ofte diskuteret her på kontoret, om det er en kategori, vi skulle lukke, da der ikke rigtig er nogen økonomisk fortjeneste for os ved at have den.

ØkonomiskNej, ved de priser vi sælger disse varer til, kontra den tid vi bruger på billeder, mål, beskrivelse osv., er der ikke nogen fortjeneste tilbage til os.

MEN. Der er en anden fortjeneste, og den er meget vigtigere...

En fortjeneste der ikke kan måles i kroner/ører, men som vi personligt vægter meget højt. 

At smide et stykke historie i skraldespanden er simpelthen umuligt for os, hvis det har en mulighed for at overleve. Både for historiens skyld, men i lige så høj grad for miljøet. 

For os er de små skønhedsfejl blot et bevis på et levet liv, der bør hyldes - nøjagtigt ligesom os mennesker, når vi ældes. 

Hvis det alligevel skulle ske, at vi får et stykke tøj mellem hænderne, der er for medtaget til en ny fremtid, så sørger vi for i det mindste at redde f.eks. enten knapper eller lynlås som ofte ikke fejler noget, eller donerer det videre til en syerske i vores netværk, som bruger det til zero waste produktion (f.eks. fyld i bamser).

Måske batter det ikke meget i det store verdensbillede, at vi redder et par stykker tøj om måneden fra at dø; men i vores hjerter føles det rigtig godt og helt naturligt. Så det vil vi blive ved med :-)

Meget apropos, er der faktisk lige kommet et utroligt smukt vintage sæt fra 1940erne i kategorien. Et yndigt stykke historie, som bestemt trænger til en masse kærlighed, men som snildt kan få mange lykkelige år endnu med den rigtige ejer.

- Vi ønsker vel heller ikke selv blot at blive kasseret, hvis vi får et par skønhedsfejl? :-)

 

 

Smukt to-delt vintage sæt fra 1940erne i str. L/XL til kun 85,-. Find det lige her (så længe lager haves).


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar