• Fri fragt over 499,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • 14 dages fortrydelsesret

DIY sy nemt dine egne gaveposer!

oprettet d.

Måske står du lige og mangler et miljøvenligt alternativ til din gaveindpakning?

 

Bare rolig.... vi har nemlig lavet en lille DIY guide til dig hvor du hurtigt, nemt og ikke mindst billigt kan sy dine egne stof gaveposer der kan bruges igen og igen! :) 

 

 

Let´s go...!

 

  1. Køb en gammel juledug, lagen, stykke stof eller lignende i fx. en genbrugsbutik eller på DBA. Måske har du også noget i gemmerne der kan bruges? Vi fandt bl.a dette fine stykke stof i en genbrugsbutik til kun 12 kr. :) 

 

 

2. Fold stoffet med vrangen ud af i den størrelse du skal bruge. Mål evt. det du vil ”pakke” ind og læg ca. 3- 5 cm til i  hver side og ca. 10 cm i toppen. Fold gerne stoffet som vist på billedet, så du slipper for at sy bunden.

 

 

 

3. Mål og marker hvor du skal klippe fx. med en blyant og klip den herefter ud.

 

 

 

4. Fold den øverste kant to gange (så du gemmer den rå kant væk) og sy lige sting langs kanten. Det nemmeste og hurtigste er at sy det på en symaskine, men det kan også sagtens syes i hånden.

 

 

 

 

5. Sy lige sting ned langs hver side.

 

 

 

6. Sy herefter zig zag sting langs kanten i hver side, så det ikke trævler. (medmindre du har en overlocker)

 

 

 

7. Vend posen om og du er allerede færdig! Vupti! :)

 

 

 

Du kan evt. sy en bredere kant øverst, som kan bruges som løbegang til en snor.

Vi synes dog det er rigtig fint bare at binde et fint bånd rund om. Silkebånd kan oftest findes i en genbrugsbutik og kan også bruges igen og igen.

Pynt gerne med ting du har fundet i naturen eller søde nisseting eller julekugler. (de kan også findes nemt brugt).

 

Rigtig glædelig jul!

 

 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar